Finansiel Stabilitet påbegyndte i 2018 en aktiv investerings­forvaltning for Afviklingsformuen og Garantiformuen. Begrundelsen for en mere aktiv strategi var særligt, at Finansiel Stabilitet ikke længere kunne placere kontant­indestående hos Nationalbanken til 0%. Denne mulighed ophørte i 2017, og på den baggrund blev der foretaget en sondering dels hos Erhvervsministeriet som ejer, dels blandt de bidragspligtige institutter, hvor mulige investeringsstrategier, risikoprofiler og scenarier blev drøftet. Herudover blev de bidragspligtige institutter gjort opmærksom på, at en mere aktiv strategi ville indebære en potentiel bedre forretning, men samtidig også en højere risiko for tab. Dette kunne potentielt indebære behov for yderligere bidragsopkrævninger til hhv. Afviklingsformuen og Garantiformuen ved realiserede tab på den investerede portefølje.

Udgangspunktet for investeringsstrategien var valg af risikoprofil inklusive en fastlagt risikoprofil for likviditet, rente- og kreditrisiko. Formålet var, at midlerne i formuerne over tid skal opnå et afkast over indskudsbevisrenten, men samtidig have et skarpt fokus på formålet om at være likvide, så de kan anvendes i tilfælde af finansielle kriser. I den sammenhæng fremhæves, at Afviklingsformuen og Garantiformuen har været underlagt krav om, at placeringer skal foretages i papirer med lav risiko

Aktiver med lav risiko omfatter værdipapirer, der af Finanstilsynet betragtes som tilsvarende sikre og likvide. Det omfatter blandt andet statsobligationer i EU, danske realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, udenlandske SDO’er, seniorgæld i kreditinstitutter med en rating på minimum BBB/baa, andre udstedelser med en rating på minimum BBB/baa mv.

.

På den baggrund blev der i perioden fra primo 2018 og frem til medio 2020 løbende foretaget placeringer i korte fastforrentede realkreditobligationer uden konverteringsret og med en renterisiko målt ved varighed på 2,5 år. Placeringer blev generelt gennemført i trancher på i gennemsnit 1,6 mia. kr. På den baggrund blev den samlede likvide formue i Garantiformuen placeret, og samtidig blev Afviklingsformuens midler løbende placeret i takt med, at disse blev opkrævet fra sektoren.

Den mere aktive investeringsstrategi var kendetegnet ved ikke at være bundet op på særlige renteforventninger, men derimod være baseret på, at der kunne opnås et merafkast ud af rentekurven. Samtidig var udgangspunktet, at investeringsstrategien skulle have et langt perspektiv, og dermed skulle kortsigtsudsving i markedet ikke indebære væsentlige tilpasninger af strategien.

Ved bidragsopkrævningen til Afviklingsformuen i 2020 var merafkastet ved en placering i korte realkreditobligationer sammenholdt med den påtagne ekstra renterisiko i midlertidig så lav (renteforskellen mellem indskudsbevisrenten og en 2,5-årig realkreditobligation var meget begrænset), at det ikke længere blev anset for at være hensigtsmæssigt at foretage yderligere placeringer i det lave rentemiljø. På den baggrund blev yderligere opkrævninger til Afviklingsformuen placeret kontant i de efterfølgende år.

Dermed var der ved udgangen af 2022 en placering i korte realkreditobligationer i Afviklingsformuen og Garantiformuen på samlet 10,2 mia. kr. Endvidere var der i de to formuer 3,7 mia. kr., som var placeret kontant i Nationalbanken jf. figur 1.

Anm: Sammenlignet med et 3-årigt benchmark fra Nykredit har realkreditportefølje i Garanti- og Afviklingsformuen haft et sammenligneligt risikojusteret afkast.

Som tidligere nævnt har den mere aktive strategi ikke været forankret i kortsigtede renteforventninger. Men desuagtet at investeringsstrategien er baseret på et længere perspektiv, så er vurderingen ved et tilbageblik, at den aktive investerings­strategi i korte realkreditobligationer har været attraktiv indtil udgangen af 2021 sammenlignet med en alternativ placering til indskudsbevisrenten i Nationalbanken, jf. figur 2. Selv under de store udsving i rentemarkederne efter COVID-19 krisen i marts 2020 var der således fortsat et positivt afkast ved placeringen i korte realkreditobligationer.

I 2022 bidrog de kraftige rentestigninger til at ændre billedet, som det kan opgøres her og nu. Det urealiserede kurstab i de forvaltede realkreditmandater blev særligt i 1. til 3. kvartal 2022 negativt påvirket af en kraftig stigning i stats- og realkredit­renterne. Denne udvikling var drevet af en betydelig vækst i de europæiske og amerikanske inflationstal, hvilket medvirkede til, at centralbankerne hævede de pengepolitiske renter betydeligt. Som konsekvens af rentestigninger i 2022 var der ved udgangen af året et negativt afkast siden start på -6,8% sammenlignet med et afkast på indskudsbevisrenten, som ville have været ca. -2,3%. Når der tages højde for kontantpla­ceringer på 3,7 mia. kr., var der i Garantiformuen og Afvik­lingsformuen i 2022 et afkast på henholdsvis -6,9 % og -3,4 % i 2022.