Beretning og resultat

Finansiel Stabilitet blev etableret under finanskrisen med henblik på at medvirke til at sikre finansiel stabilitet i Danmark. Selv om den finansielle situation i Danmark er væsentlig anderledes i dag end for ca. 15 år siden, så er formålet fortsat at sikre kundernes adgang til den kritiske finansielle infrastruktur, selv hvis penge- eller realkreditinstituttet skal krisehåndteres af Finansiel Stabilitet efter at være kommet i økonomiske problemer.

Det indebærer, at kunderne fortsat kan gennemføre betalinger og have adgang til en væsentlig del af deres likviditet. I den sammenhæng varetager Finansiel Stabilitet samtidig opgaven under indskydergarantiordningen med at sikre adgang til indskud, som er dækket op til ca. 745 tkr.

I modsætning til andre EU lande, hvor mindre pengeinstitutter ofte går konkurs, når de bliver nødlidende, så er udgangspunktet i Danmark, at pengeinstitutter i Danmark skal krisehåndteres af Finansiel Stabilitet fremfor at gå konkurs.

For at kunne varetage Finansiel Stabilitets primære formål om at sikre en effektiv krisehåndtering, så har de bidragspligtige institutter indbetalt til to formuer; Afviklings- og Garantiformuen. Disse formuer skal være med til at understøtte den finansielle stabilitet i en krisesituation. Finansiel Stabilitet forvalter disse formuer ved placering i dels værdipapirer med lav risiko og dels kontantindeståender i Nationalbanken.

Finansiel Stabilitet har endvidere til formål at afvikle de resterende aktiviteter, som er overtaget fra tidligere nødlidende institutter. En væsentlig del er tidligere blevet frasolgt, men der resterer en mindre portefølje af engagementer i form af fordringer fra konkursboer, mindre udlån og garantier samt ikke solgte grunde og værdipapirer. Disse aktiviteter er primært relateret til pengeinstitutter, som blev overtaget under finanskrisen. Resultatet fra disse afviklingsaktiviteter indgår i statens resultat under Bankpakke-aktiviteter.

Finansiel Stabilitet er i de senere år blevet involveret i en række nye opgaver på vegne af staten. Disse opgaver vedrører bl.a. udstedelse af garantier i forbindelse med udstedelse af lån til boligkøb i landdistrikter samt opretholdelse af en ordning til rådgivning af tidligere minkavlere, som efter modtagelse af statens kompensation fortsat er insolvente.

Finansiel Stabilitets formål kan opsummeres i følgende forhold:

Finansiel Stabilitet er en selvstændig offentlig virksomhed, der er ejet af den danske stat gennem Erhvervsministeriet.

Finansiel Stabilitet fik i 2022 et overskud på 403 mio. kr. (2021: 1.051 mio. kr.)

De kraftige stigninger på de globale rentemarkeder i 2022 har ført til et negativt afkast på de forvaltede porteføljer tilknyttet Garantiformuen og Afviklingsformuen på samlet 749 mio. kr. fordelt med 114 mio. kr. i renteindtægter og 863 mio. kr. i ikke realiserede kurstab. I 2023 har renteudviklingen fortsat vist høj volatilitet. Indtil ultimo februar 2023 har Finansiel Stabilitet haft et mindre positivt afkast på de forvaltede midler.

Resultat for Finansiel Stabilitet kan i øvrigt opdeles i de tre formuer, som Finansiel Stabilitet håndterer, dvs. Afviklings- og Garantiformuen samt statens formue under Bankpakke-aktiviteter.

Afviklingsformuen udviste i 2022 et overskud på 907 mio. kr. Resultatet kan i væsentligt omfang tilskrives indbetaling af bidrag til Afviklingsformuen på 1.124 mio. kr. Det negative afkast på værdipapirbeholdningen androg for dette segment 203 mio. kr. Som følge af de kraftigt stigende renter i 2022 blev resultatet ca. 100 mio. kr. mindre end forventet.

Garantiformuen fik et negativt resultat på 516 mio. kr. som følge af et negativt afkast fra værdipapirforvaltningen på 546 mio. kr. i 2022. Som følge af de kraftigt stigende renter i 2022 blev resultatet ca. 500 mio. kr. mindre end forventet.

Bankpakke-aktiviteter fik et overskud på 12 mio. kr. for perioden, hvilket er lidt bedre end forventet. Overskuddet kan henføres til indbetalinger fra afgjorte retssager og tilbageførte nedskrivninger.

Koncernens samlede balance var ved udgangen af 2022 på 23,9 mia. kr. (2021: 23,5 mia. kr.). Heraf udgjorde Afviklings- og Garantiformuen henholdsvis 6,0 mia. kr. og 11,9 mia. kr., mens Bankpakke-aktiviteterne under staten udgjorde 6,5 mia. kr. Der var koncernmellemværende for 0,5 mia. kr.

Egenkapitalen udgjorde samlet 23,2 mia. kr., hvoraf 6,0 mia. kr. kan henføres til Afviklingsformuen, 11,9 mia. kr. til Garanti­formuen og 5,3 mia. kr. til Bankpakke-aktiviteterne. For specifikation af resultatposter for de tre formuer henvises til efterfølgende afsnit samt for en yderligere uddybning til note 2 og 3 i regnskabet.

Ved udgangen af 2022 udgjorde tilbageværende nettoudlån og garantier 0,1 mia. kr. (2021: 0,2 mia. kr.), mens beholdningen af finansielle aktiver var på 10,3 mia. kr. (2021: 11,6 mia. kr.) og ejendomme på 12 mio. kr. (2021:10 mio. kr.).

Den resterende del af aktiverne består primært af indestående i Nationalbanken på 9,9 mia. kr. (2021: 8,1 mia. kr.) samt indeståelser fra pengeinstitutter mv. i relation til Garantiformuen på 3,2 mia. kr., som er uændret fra 2021.

Indestående i Nationalbanken er i 2022 vokset med 1,8 mia. kr., hvilket dels hidrører fra en reduceret beholdning af finansielle aktiver på 0,7 mia. kr. og dels er relateret til årets indbetaling til Afviklingsformuen på 1,1 mia. kr.

Hovedparten af de tilbageværende udlån og garantier vedrører segmentet Bankpakke-aktiviteter, mens en mindre del af udlån kan henføres til FS Finans V A/S (tidligere Andelskassen J.A.K. Slagelse) og FS Finans VI A/S (tidligere Københavns Andelskasse), som afvikles i regi af Afviklingsformuen. Således kan 18 mio. kr. ud af samlede udlån og garantier relateres til FS Finans V A/S og FS Finans VI A/S.

De øvrige tilbageværende engagementer består primært af tilgodehavender i konkursboer samt garantier. Afviklingshastigheden for de tilbageværende udlån er i vidt omfang underlagt eksterne faktorer, såsom forløbet af kuratorers behandling af konkursboer og inddrivelsesproces i forbindelse med inkasso. Garantierne udfases gradvist, når disse har forfald. Herudover arbejder Finansiel Stabilitet løbende på at inddrive tidligere afskrevne fordringer, som udgør ca. 9,7 mia. kr. ultimo 2022. Dette har resulteret i, at der i 2022 kunne indtægtsføres 31 mio. kr.

Finansiel Stabilitet påbegyndte i 2018 en aktiv investerings­forvaltning for Afviklingsformuen og Garantiformuen. Begrundelsen for en mere aktiv strategi var særligt, at Finansiel Stabilitet ikke længere kunne placere kontant­indestående hos Nationalbanken til 0%. Denne mulighed ophørte i 2017, og på den baggrund blev der foretaget en sondering dels hos Erhvervsministeriet som ejer, dels blandt de bidragspligtige institutter, hvor mulige investeringsstrategier, risikoprofiler og scenarier blev drøftet. Herudover blev de bidragspligtige institutter gjort opmærksom på, at en mere aktiv strategi ville indebære en potentiel bedre forretning, men samtidig også en højere risiko for tab. Dette kunne potentielt indebære behov for yderligere bidragsopkrævninger til hhv. Afviklingsformuen og Garantiformuen ved realiserede tab på den investerede portefølje.

Udgangspunktet for investeringsstrategien var valg af risikoprofil inklusive en fastlagt risikoprofil for likviditet, rente- og kreditrisiko. Formålet var, at midlerne i formuerne over tid skal opnå et afkast over indskudsbevisrenten, men samtidig have et skarpt fokus på formålet om at være likvide, så de kan anvendes i tilfælde af finansielle kriser. I den sammenhæng fremhæves, at Afviklingsformuen og Garantiformuen har været underlagt krav om, at placeringer skal foretages i papirer med lav risiko

Aktiver med lav risiko omfatter værdipapirer, der af Finanstilsynet betragtes som tilsvarende sikre og likvide. Det omfatter blandt andet statsobligationer i EU, danske realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, udenlandske SDO’er, seniorgæld i kreditinstitutter med en rating på minimum BBB/baa, andre udstedelser med en rating på minimum BBB/baa mv.

.

På den baggrund blev der i perioden fra primo 2018 og frem til medio 2020 løbende foretaget placeringer i korte fastforrentede realkreditobligationer uden konverteringsret og med en renterisiko målt ved varighed på 2,5 år. Placeringer blev generelt gennemført i trancher på i gennemsnit 1,6 mia. kr. På den baggrund blev den samlede likvide formue i Garantiformuen placeret, og samtidig blev Afviklingsformuens midler løbende placeret i takt med, at disse blev opkrævet fra sektoren.

Den mere aktive investeringsstrategi var kendetegnet ved ikke at være bundet op på særlige renteforventninger, men derimod være baseret på, at der kunne opnås et merafkast ud af rentekurven. Samtidig var udgangspunktet, at investeringsstrategien skulle have et langt perspektiv, og dermed skulle kortsigtsudsving i markedet ikke indebære væsentlige tilpasninger af strategien.

Ved bidragsopkrævningen til Afviklingsformuen i 2020 var merafkastet ved en placering i korte realkreditobligationer sammenholdt med den påtagne ekstra renterisiko i midlertidig så lav (renteforskellen mellem indskudsbevisrenten og en 2,5-årig realkreditobligation var meget begrænset), at det ikke længere blev anset for at være hensigtsmæssigt at foretage yderligere placeringer i det lave rentemiljø. På den baggrund blev yderligere opkrævninger til Afviklingsformuen placeret kontant i de efterfølgende år.

Dermed var der ved udgangen af 2022 en placering i korte realkreditobligationer i Afviklingsformuen og Garantiformuen på samlet 10,2 mia. kr. Endvidere var der i de to formuer 3,7 mia. kr., som var placeret kontant i Nationalbanken jf. figur 1.

Anm: Sammenlignet med et 3-årigt benchmark fra Nykredit har realkreditportefølje i Garanti- og Afviklingsformuen haft et sammenligneligt risikojusteret afkast.

Som tidligere nævnt har den mere aktive strategi ikke været forankret i kortsigtede renteforventninger. Men desuagtet at investeringsstrategien er baseret på et længere perspektiv, så er vurderingen ved et tilbageblik, at den aktive investerings­strategi i korte realkreditobligationer har været attraktiv indtil udgangen af 2021 sammenlignet med en alternativ placering til indskudsbevisrenten i Nationalbanken, jf. figur 2. Selv under de store udsving i rentemarkederne efter COVID-19 krisen i marts 2020 var der således fortsat et positivt afkast ved placeringen i korte realkreditobligationer.

I 2022 bidrog de kraftige rentestigninger til at ændre billedet, som det kan opgøres her og nu. Det urealiserede kurstab i de forvaltede realkreditmandater blev særligt i 1. til 3. kvartal 2022 negativt påvirket af en kraftig stigning i stats- og realkredit­renterne. Denne udvikling var drevet af en betydelig vækst i de europæiske og amerikanske inflationstal, hvilket medvirkede til, at centralbankerne hævede de pengepolitiske renter betydeligt. Som konsekvens af rentestigninger i 2022 var der ved udgangen af året et negativt afkast siden start på -6,8% sammenlignet med et afkast på indskudsbevisrenten, som ville have været ca. -2,3%. Når der tages højde for kontantpla­ceringer på 3,7 mia. kr., var der i Garantiformuen og Afvik­lingsformuen i 2022 et afkast på henholdsvis -6,9 % og -3,4 % i 2022.

Finanskrisen havde stor betydning for samfundet, de finansielle virk­som­heder og ikke mindst kunderne i de finansielle virk­som­heder, der måtte afvikles. De meget omfattende problemer, som visse institutter oplevede, og som førte til, at Finansiel Stabilitet måtte overtage kontrollen og afvikle flere institutter, blev skabt af den generelle udvikling – men også af beslut­ninger i de enkelte afviklede pengeinstitutters ledelser.

Efter finanskrisen har Finansiel Stabilitet tillige overtaget kon­trollen over to institutter; Andelskassen J.A.K. Slagelse og Københavns Andelskasse.

Blandt andet af hensyn til retsopfattelsen, her­under for at un­der­søge og af­gøre, om de tidligere ledelser kunne drages til an­svar for de tab, der var lidt på engage­men­ter m.v., an­lagde Fi­nan­siel Sta­bilitet er­stat­nings­sager i 9 af de i alt 14 nød­lidende in­sti­tutter, som blev over­taget. Vur­dering­en af om der skulle an­lægges en erstatnings­sag, blev foretaget på baggrund af en ekstern advokat­under­søgelse. Det blev her vur­deret om der i institutterne var hand­let an­svars­på­drag­ende.  Resultaterne af advokatunder­søgelserne førte til, at der blev an­lagt erstatnings­sager mod de tidligere ledelser i Roskilde Bank, ebh bank, Løk­ken Sparekasse, Capinordic Bank, Amagerbanken, Eik Bank Dan­mark, Eik Bank Fær­øerne, Andels­kassen J.A.K. Slagelse og Kø­ben­havns Andelskasse. I de over­tagne pengeinstitutter Spa­re­kassen Østjylland, Max Bank, Fjordbank Mors, Fionia Bank og Gudme Raaschou Bank blev der ikke anlagt erstatningssager.

Der er nu blevet afsagt dom i de af erstatnings­sagerne, der blev anlagt i kølvandet på finanskrisen, og der vil i det følgende blive redegjort for afgørelserne. Da retsopgøret efter finanskrisen hermed anses for afsluttet, vil der i de kommende års beret­ninger ikke være en lignende redegørelse.

Retssagen mod den tidligere ledelse i Capinordic Bank var den første sag, som blev behandlet i retten. I oktober 2015 afsagde Østre Landsret en dom, hvor de 3 sagsøgte ledelses­med­lem­mer blev dømt til at betale erstatning på i alt 90,5 mio. kr. Dommen blev anket af de sagsøgte og efter­følgende af Fi­nan­siel Stabilitet. Højeste­ret afsagde dom i sagen i januar 2019, hvor lands­ret­tens dom i realiteten blev stad­fæstet. Det ende­lige erstatnings­krav blev fastslået til 89 mio. kr. med tillæg af proces­rente fra december 2010. På tidspunktet for højeste­retsdommen kunne det samlede krav inkl. proces­renter opgøres til 141 mio. kr.

Finansiel Stabilitet havde under sagen proces­tilvarslet yder­ligere ledelses­med­lemmer, og der blev i juni 2019 anlagt sag mod 4 af disse ledelses­med­lemmer vedrørende deres ansvar for deltagelse i for­bindelse med bevilling af engage­menter, hvor Højeste­ret havde fastslået erstatnings­pligt.

Der blev afsagt udeblivelsesdom mod en af de sagsøgte, der blev dømt til at betale Finansiel Stabilitet 19 mio. kr. med tillæg af proces­renter. Der er der­udover indgået aftaler med to af de sagsøgte om at hæve sagen mod dem, mod at de anerkendte deres erstatnings­ansvar og samtidig betalte et erstatnings­beløb. Sagen blev hovedforhandlet i august 2021, hvor der blev opnået dom over den sidste af de 4 sagsøgte efter Finansiel Stabilitets påstand.

I juni 2017 blev der afsagt dom i erstatnings­sagen mod den tidligere ledelse i Amagerbanken. De sagsøgte blev frifundet. Finansiel Stabilitet ankede efter­følgende en del af byrettens dom. I juni 2019 afsagde Østre Landsret dom i sagen.

Østre Landsret ændrede byrettens dom således, at 8 af de tidligere ledelses­med­lemmer blev på­lagt at betale et er­stat­nings­krav på 225,5 mio. kr. med tillæg af proces­rente. Finansiel Stabilitet blev for by- og landsret pålagt at betale sags­om­kost­ninger med i alt 40 mio. kr.

De dømte ansøgte om Proces­bevillings­nævnets tilladelse til at anke sagen til Højeste­ret, og i forlængelse heraf sendte Fi­nan­siel Stabilitet ligeledes en ansøgning til Proces­bevillings­nævnet. I oktober 2019 indgik Finansiel Stabilitet og de 8 dømte led­el­ses­med­lemmer en aftale om afslutning af ansvarssagen. Af­tal­en indebar, at de 8 dømte samlet betalte 255,5 mio. kr. og beg­ge parter trak ansøgningen til Proces­bevillings­nævnet til­bage. Aftalen blev indgået til fuld og endelig afgørelse, og de dømte forestod selv den indbyrdes fordeling af betaling af beløbet.

Østre Landsret afsagde i oktober 2018 dom i sagen mod den tidligere ledelse og revision i Eik Bank Dan­mark. Ved dommen blev 4 ledelses­med­lemmer pålagt at betale erstatning med 28,6 mio. kr. med tillæg af proces­rente, svarende til i alt 42,6 mio. kr. 2 øvrige ledelses­med­lemmer samt revisionen blev frifundet. Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale sags­omkost­ninger med i alt 39 mio. kr. De 4 dømte ledelses­medlemmer og efter­følg­ende Finansiel Stabilitet ankede dommen. Ankesagen var tilskåret til alene at vedrøre to engagementer. Højeste­ret afsagde dom i sagen den 22. juni 2020, hvor de dømte ledelses­medlemmer blev frifundet, og Finansiel Stabilitet blev på­lagt at tilbagebetale det modtagne erstatnings­beløb og blev der­udover pålagt at betale 17,7 mio. kr. i sags­om­kost­ninger.

Den eksterne revision havde fået tilladelse til særskilt anke af lands­ret­tens om­kostnings­afgørelse. Højeste­ret afsagde dom i om­kostnings­sagen i oktober 2020, hvor lands­rettens om­kostnings­afgørelse blev stadfæstet.

I sagen mod den tidligere ledelse i Andelskassen J.A.K. Slagelse afsagde Retten i Glostrup dom den 15. november 2019, hvor den tidligere direktør blev på­lagt at betale 1 mio. kr., heraf 200.000 kr. in solidum med den tidligere bestyrelsesformand. Direktøren ankede dommen til Østre Landsret. Østre Landsret afsagde dom i sagen den 6. juli 2021, hvor landsretten stad­fæstede byrettens dom.

Den 31. januar 2020 blev der afsagt dom fra Vestre Landsret i sagen mod den tidligere ledelse og revision i ebh bank. Ét tid­ligere ledelses­med­lem, den ad­mini­strer­ende direktør, blev dømt til at betale lidt over 2 mio. kr. med tillæg af proces­rente. De øvrige ledelses­med­lemmer og revisionen blev frifundet, og Finansiel Stabilitet blev dømt til at betale 121 mio. kr. i sagsomkostninger.

Finansiel Stabilitet ankede den 26. februar 2020 dele af dom­men over for det dømte ledelses­medlem med en påstand på 100 mio. kr. Højesteret afsagde dom i ankesagen den 8. april 2022, hvor lands­ret­tens dom blev stadfæstet. Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale 3 mio. kr. i sagsomkostninger.

Den 28. februar 2020 blev der afsagt dom fra Vestre Landsret i sagen mod den tidligere ledelse og eksterne revision i Løk­ken Sparekasse. De sagsøgte blev frifundet, og Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale 34 mio. kr. i sagsomkost­ninger. Finansiel Stabilitet ankede dele af dom­men overfor den tidligere direktør til Højesteret med en beløbsmæssigt begrænset påstand på 50 mio. kr. Højesteret afsagde dom i sagen den 2. juni 2022, hvor lands­ret­tens dom blev stadfæstet. Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale 1,75 mio. kr. i sagsomkostninger.

I sagen mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank afsagde Østre Landsret dom i november 2017. Ved dommen blev alle de sagsøgte frifundet, og Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale sagsomkostninger med i alt 72,5 mio. kr. Fi­nan­siel Stabilitet ankede dommen i forhold til den ad­mini­strer­ende direktør og bestyrelsen.  Højesteret afsagde dom i sagen den 1. december 2022, hvor den ad­mini­strer­ende di­rektør blev dømt til at betale 232 mio. kr., mens bestyrelsen blev frifundet. Finansiel Stabilitet blev tilkendt 2 mio. kr. i sags­omkost­ninger fra det dømte ledelses­medlem og samtidig pålagt at betale 23 mio. kr. i sagsomkost­ninger til de frifundne bestyrelsesmedlemmer.

Den eksterne revision havde fået tilladelse til særskilt anke af lands­ret­tens sags­om­kost­nings­afgørelse. Denne ankesag blev skriftligt behandlet. I april 2019 afsagde Højeste­ret dom i sagsomkostnings­ankesagen. Den eksterne revision blev tilkendt yder­ligere 11 mio. kr. i sagsomkost­ninger.

I november 2019 blev der afsagt dom i byretten på Færøerne i sagen mod den tidligere ledelse i Eik Banki Færøerne. Ved dom­men blev 3 led­elses­med­lem­mer dømt til at be­tale er­stat­ning på sam­let 150 mio. kr. med til­læg af proces­rente. Ét ledelses­med­lem blev frifundet, og Finansiel Stabilitet blev dømt til at betale 8,9 mio. kr. i sagsomkost­ninger i for­bindelse med frifindelsen. De dømte ledelses­med­lemmer ankede dommen.  Den 10. ja­nu­ar 2023 afsagde Østre Landsret dom i ankesagen, hvor et tid­lig­ere ledelses­med­lem – den ad­mini­strer­ende direktør - blev dømt til at betale 86 mio. kr. Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale 17 mio. kr. i sags­om­kost­ninger til de frifundne bestyrelsesmedlemmer.

Finansiel Stabilitet havde under hovedforhandlingen ved byretten på Færøerne op­hævet sagen i forhold til den eksterne revision. I for­bindelse med by­ret­tens dom af­gjorde by­ret­ten end­videre sags­om­kost­nings­spørgs­målet i for­hold til den op­hævede sag. Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale 12 mio. kr. i sags­om­kost­ninger. Finansiel Stabilitet appellerede spørgs­målet om sags­omkost­ninger, dog så­ledes at Finansiel Stabilitet betalte 3,6 mio. kr., som var det be­løb, det blev vurderet, at der med sikkerhed skulle betales.

Ved kendelse af 17. januar 2022 afgjorde Østre Landsret sags­om­kostnings­spørgsmålet, hvorved byretten på Færøernes af­gørelse blev tilsidesat, og sags­omkost­ningerne blev fastsat til 3,6 mio. kr., som var det beløb, der allerede var betalt af Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet anlagde i maj 2019 to er­stat­nings­sager mod den tidligere ledelse i Københavns Andelskasse.

I sagen vedrørende Københavns Andelskasses køb af OTC-listen afsagde Københavns Byret dom den 25. maj 2022, hvor samtlige sagsøgte ledelses­med­lemmer blev frifundet. Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale sags­omkostninger med i alt 5,7 mio. kr. Finansiel Stabilitet har anket dommen til Østre Landsret.

I den anden af sagerne, der vedrørte ledelsens ansvar i forbindelse med tab på 2 låne­engage­menter, afsagde Københavns Byret dom den 16. august 2022, hvor 2 ledelses­med­lemmer blev dømt til at betale 2,5 mio. kr. i er­statning vedrørende det ene låne­engage­ment. Finansiel Stabilitet blev på­lagt at betale 700.000 kr. i sagsomkost­ninger til de frifundne ledelses­med­lemmer, mens de 2 dømte ledelses­medlemmer blev dømt til at betale ca. 400.000 kr. i sags­omkost­ninger til Finansiel Stabilitet. De 2 dømte ledelsesmedlemmer har anket dommen til Østre Landsret. Efter­følgende har Finansiel Stabilitet anket dommen med påstand om stad­fæstelse af byrettens dom samt anket frifindelsen i det andet låne­engage­ment, dog kun for så vidt angår det ene ledelses­medlem.

Udgifterne til førelse af ansvarssager mod tidligere ledelser i overtagne pengeinstitutter udgjorde 52 mio. kr. i 2022.  Samlet udgør de akkumulerede om­kost­ninger til ansvarssagerne mod de tidligere ledelser foreløbigt 589 mio. kr., her­under om­kost­ningerne til udarbejdelse af advokat­under­søgelserne. Hertil kommer de idømte sagsomkostninger, med i alt 389 mio. kr., hvoraf 304 mio. kr. udgøres af idømte sagsomkostninger til statskassen. De akkumulerede sagsomkostninger udgør således 978 mio. kr.

I erstatnings­ansvarssagerne har Finansiel Stabilitet indtil nu fået tilkendt er­statning, der med tillæg af proces­renter pr. medio februar 2023 kan opgøres til i alt ca. 847 mio. kr. I 8 af de anlagte sager, som er afsluttet, har der indtil nu kunnet indtægtsføres ca. 385 mio. kr.

Regeringen nedsatte i november 2019 et udvalg om skærpet ansvarsvurdering for ledelses­med­lemmer mv. i finansielle virk­som­heder. Finansiel Stabilitet var repræsenteret i udvalget og havde i den forbindelse lejlighed til at gøre opmærksom på forhold baseret på erfaringerne fra de førte er­statnings­ansvars­sager.

Regeringen har i februar 2023 fremsat et lovforslag, der har til formål at gennemføre de forslag, som ansvarsudvalget fremkom med i sin betænkning.