Afviklingsformuen er i begrænset omfang eksponeret mod aktie-, rente- og valutarisici via overtagne institutter. Ved udgangen af 2022 udgjorde aktierisiko ved 10% kursfald 0 mio. kr. (2021: 0 mio.kr.), renterisiko ved 1% renteændring 0 mio. kr. (2021: 0 mio. kr.) og valutarisiko ved en ændring på 2,25% for EUR og 10% for øvrige valutaer 0 mio. kr. (2021: 0 mio. kr.).
Endvidere er der en kreditrisiko på endnu ikke afviklede engagementer fra overtagne institutter. For beskrivelse af styringen heraf henvises til afsnittet under Bankpakke aktiviteter.
Finansieringen af Afviklingsafdelingen sker primært via Afviklingsformuens egne midler. Desuden vil der være adgang til finansiering via Finansiel Stabilitets adgang til statslige genudlån.