Hovedpunkter

Finansiel Stabilitet koncern:
  • Overskud på 0,4 mia. kr., som primært kan henføres til indbetalinger til Afviklingsformuen på 1,1 mia.kr., samt et negativt afkast på værdipapirbeholdningen på 0,7 mia. kr. Samlet var der et negativt afkast på 3,7%, når alle midler i koncernen indregnes.
  • Egenkapitalen er øget til 23,2 mia. kr.
  • Balancen er vokset med 0,4 mia. kr. og udgør 23,9 mia. kr.
Bankpakke-aktiviteter:
  • Overskud på 12 mio. kr., som afspejler resultatet af den fortsatte afvikling af de tilbageværende aktiviteter primært fra finanskrisen.
  • Egenkapitalen udgør uændret 5,3 mia. kr.
  • Balancen udgør uændret 6,5 mia. kr.
  • Ved udgangen af 2022 udgør bruttoudlån og garantier 1,0 mia. kr., som er værdiansat til 131 mio. kr., finansielle aktiver udgør 13 mio. kr. og ejendomme udgør 12 mio. kr.
Garantiformuen:
  • Et resultat på -516 mio. kr. som primært skyldes et negativt afkast på 546 mio. kr. fra værdipapir­beholdningen. Samlet var der et negativt afkast på 6,9%, når alle midler i Garantiformuen indregnes.
  • Balancen og formuen er reduceret til 11,9 mia. kr. Heraf udgør Pengeinstitutafdelingens formue 8,4 mia. kr. Der har ikke været behov for ordinær opkrævning af bidrag til Garantiformuen i 2022, da formuen overstiger lovkravet.
Afviklingsformuen:
  • Overskud på 907 mio. kr., som primært skyldes indbetaling af bidrag til Afviklingsformuen i 2022 på 1.124 mio. kr. samt et negativt afkast på 203 mio. kr. fra værdipapirbeholdningen. Samlet var der et negativt afkast på 3,4%, når alle midler i Afviklingsformuen indregnes.
  • Balancen og formuen er dermed vokset til 6 mia. kr.
segmentresultat21.png
Gå til indhold