Realkreditafdelingen
Realkreditafdelingen skal råde over en formue på minimum 10 mio. kr. i kontante bidrag og indeståelser. Heraf skal kontante bidrag udgøre mindst 0,8 pct. af realkreditinstitutternes dækkede kontante midler, dog mindst 2,5 mio. kr. Op til 30 pct. af afdelingens målniveau kan udgøres af betalingsforpligtelser, jf. §7a, stk. 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Så længe målniveauet er opfyldt, foretages der alene årlig regulering af indeståelser for samlet 7,5 mio. kr.
Indeståelser omfordeles årligt i 2. kvartal blandt institutterne på grundlag af antallet af depoter, for hvilke det enkelte institut er kontoførende.
Til fordeling af regulering modtager Finansiel Stabilitet data fra Euronext Securities.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til indberetning@fs.dk
Det er muligt at sende sikker e-post - dvs. signeret eller krypteret e-post til Finansiel Stabilitet.
Klik her for at læse mere om sikker e-post.
Lovgrundlag
Læs mere om lovgrundlaget for indkrævning til Garantiformuen ved at klikke her