Om Task Force
Task Force i Finansiel Stabilitet er en enhed, der sammensættes særligt til opgaver, som skal løses for staten.
Dette fordrer, at vi tilpasser og forandrer organisationen til de løbende opgaver, hvilket Finansiel Stabilitet har stor erfaring med i tæt samarbejde med relevante myndigheder/styrelser.
Task Force har til opgave at skabe overblikket over aktiverne, undersøge salgsmuligheder, og gennemføre salg og overdragelse. Task Force er analytisk, handlingsorienteret, og arbejder aktivt for at skabe det bedst mulige resultat for staten.
De relevante systemer til styring og overblik etableres, så indsatserne kan fokuseres og sikre, at der er rapportering på opgaverne i en åben og transparent proces.
I forbindelse med nedlukning af minkbranchen overtager staten aktuelt en række aktiver fra Minkfølgeerhverv, som håndteres af specialister som er ansat i Task Force.
Derudover varetager Task Force aktuel udstedelse og administration af garantier til "Lån til landet" og "Lån til varmepumper".