Finansiel Stabilitet udbyder rammeaftaler for auktionsydelser vedr. håndtering af øvrige aktiver overtaget fra minkfølgeerhverv
Finansiel Stabilitet 21. november 2024
Finansiel Stabilitet er udpeget til at skulle varetage opgaven med salg og anden håndtering af de aktiver, som staten overtager fra følgeerhverv til minkvirksomheder.
Finansiel Stabilitet vil antage ekstern bistand til at varetage bestemte opgaver i den anledning. Derfor udbydes forskellige kontrakter vedrørende håndtering af salg af de overtagne aktiver. Kontrakterne udbydes som rammeaftaler med forventet kontraktstart den 14. januar 2025.
Den eksterne bistand vil omfatte auktionsydelser for øvrige aktiver.
Finansiel Stabilitet udbyder følgende 4 delkontrakter for auktionsydelser:
- Rammeaftale om auktionsydelser vedrørende øvrige aktiver i Region Nordjylland
- Rammeaftale om auktionsydelser vedrørende øvrige aktiver i Region Midtjylland
- Rammeaftale om auktionsydelser vedrørende øvrige aktiver i Region Syddanmark
- Rammeaftale om auktionsydelser vedrørende øvrige aktiver i Region Sjælland og Hovedstaden
Udbudsmaterialet er tilgængeligt på EU-Supply på følgende link.
Frist for afgivelse af tilbud er den 9. december 2024 kl. 09.00.