Afviklingsformuen skal i perioden 2016 til 2024 opbygge en formue, således at den råder over finansielle midler, svarende til 1 procent af de dækkede indskud i institutter omfattet af Afviklingsformuen.

Opbygningen skal - i den nævnte periode - fordeles så jævnt som muligt over perioden, indtil målniveauet er nået, med behørig hensyntagen til konjunkturerne og til den indvirkning som procykliske bidrag kan have på de bidragsydende virksomheders finansielle stilling.

I henhold til EU-Kommissionens delegerede forordning 2015/63 af 21. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex-ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger sker finansieringen af Afviklingsformuen via et årligt bidrag. For små institutter fastsættes bidraget som udgangspunkt ved et administrativt fastsat bidrag, mens der for de større institutter beregnes et nøgletalsjusteret bidrag.

Såfremt formuen overstiger 1 procent af de dækkede indskud, ophører bidragspligten. Modsætningsvis gælder, at såfremt formuen ikke er tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med afvikling af en virk-somhed eller enhed, kan Finansiel Stabilitet opkræve ekstra-ordinære bidrag. Det ekstraordinære bidrag kan maksimalt udgøre tre gange det senest opkrævede årlige bidrag. Herudover har Afviklingsformuen mulighed for, i tilfælde af at der ikke er tilstrækkelige midler, at optage lån i markedet eller fra andre landes tilsvarende afviklingsfinansieringsordninger. Finansiel Stabilitet kan desuden optage statsligt genudlån til brug for lånefinansiering af Afviklingsformuen.

Afviklingsformuen udgjorde ultimo 2021 5,1 mia. kr. mod  et opgjort målniveau på 8,3 mia. kr. De seneste år er der observeret en årlig stigning i de dækkede indskud i danske pengeinstitutter.

I 2021 besluttede Finansiel Stabilitet derfor at fastsætte målniveauet på baggrund af en skønnet fremskrivning af de dækkede indskud frem mod 2024, hvilket indebar et højere sigtepunkt for størrelsen af Afviklingsformuen.

Denne praksis forventes fastholdt i 2022, hvilket indebærer, at der kan forventes en stigning i bidraget for de omfattede institutter.

Afviklingsformuens likvide formue udgjorde ved udgangen af 2021 i alt 5,1 mia. kr. Det påhviler Finansiel Stabilitet at sikre, at de disponible finansielle midler i Afviklingsformuen til enhver tid er proportionale med Afviklingsformuens potentielle forpligtelser. I lighed med Garantiformuen er der i henhold til lovgivningen fastlagt en overordnet investeringsramme som baserer sig på, at der skal investeres i likvide midler med lav risiko.

Finansiel Stabilitet kan iværksætte en restrukturering eller afvikling, når Finanstilsynet konstaterer, at (1) en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og (2) der ikke inden for en rimelig tidshorisont er udsigt til andre løsninger end konkurs, eller at Finansiel Stabilitet overtager kontrollen og forestår afvikling, og Finansiel Stabilitet vurderer, at (3) afviklingen er nødvendig ud fra hensynet til offentlighedens interesse.

Ved restrukturering og afvikling kan Finansiel Stabilitet bl.a. overtage kontrollen med virksomheden, foretage et helt eller delvist salg af virksomheden, overføre hele eller dele af virksomheden til et datterselskab til Finansiel Stabilitet (broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab) eller nedskrive og/eller konvertere virksomhedens passiver.

I forbindelse med restrukturering og afvikling skal tab som udgangspunkt bæres i overensstemmelse med konkursordenen. Det gælder desuden, at ingen kreditor må stilles økonomisk dårligere, end vedkommende ville være stillet ved en konkurs.

Dette skal vurderes ved en efterfølgende uafhængig værdiansættelse. Hvis det vurderes, at der er kreditorer, som er blevet stillet ringere, har de krav på kompensation herfor fra Afviklingsformuen, jf. nedenfor.

Indskydere kan også blive berørt af restrukturerings- og afviklingsforanstaltninger, men vil altid være sikre på at bevare deres indskud minimum svarende til Garantiformuens dækning.

Afviklingsformuen kan anvendes til at yde garantier og give lån mv. i forbindelse med anvendelse af restrukturerings- og af-viklingsforanstaltningerne. Formuen kan også i særlige tilfælde anvendes til direkte at dække tab i virksomheden, når mindst 8 pct. af virksomhedens forpligtelser og kapitalgrundlag er nedskrevet eller konverteret. Formuen kan i denne situation bidrage med midler svarende til op til 5 pct. af virksomhedens forpligtelser og kapitalgrundlag. Afviklingsplanerne udarbejdes dog uden at denne mulighed forudsættes.

Lovgrundlaget for Finansiel Stabilitets restrukturerings- og afviklingsaktiviteter og for Afviklingsformuen er lov om re-strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019, og bekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2015 om Afviklingsformuen. Der er desuden udstedt en bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og afvik-lingsberedskab, jf. bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021, samt en bekendtgørelse om Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsforanstaltninger, jf. bekendtgørelse nr. 822 af 3. juli 2015.

Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder trådte i kraft d. 1. juni 2015. Loven er sat i kraft for Færøerne og Grønland henholdsvis pr. 1. januar 2018 og pr. 1. januar 2020.

Regelsættet gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD) som ændret ved bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II). Med henblik på en ensartet anvendelse af regelsættet skal EU-Kommissionen udstede en række delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter på området. Finansiel Stabilitet deltager bl.a. i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) arbejde med at forberede retsakterne til Europa-Kommissionen.

Reglerne om anvendelsen af Afviklingsformuen er senest ændret ved lov nr. 1163 af 8. juni 2021. Med lovændringen blev det præciseret i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at Afviklingsformuen også kan anvendes til at yde bidrag til bl.a. et broinstitut, når det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklings-værktøjerne. Finansiel Stabilitet kan i forbindelse med en afvikling eller restrukturering af en virksomhed overdrage dele af virksomheden til et broinstitut, men de forpligtelser, der overdrages til et broinstitut, må ikke overstige den samlede værdi af de rettigheder og aktiver, som overdrages. Finansiel Stabilitet må således ikke overdrage en negativ egenkapital til broinstituttet.

Med ovennævnte lovændring vil midler tilført fra andre kilder, herunder bidrag fra Afviklingsformuen, også indgå i opgørelsen over de aktiver, som overdrages til broinstituttet. I de tilfælde, hvor Afviklingsformuen anvendes til at yde bidrag til et broinstitut, vil Finansiel Stabilitet som følge heraf kunne overdrage yderligere forpligtelser til broinstituttet svarende til værdien af Afviklingsformuens bidrag.

Finanstilsynet har den 11. august 2021 truffet afgørelse om, at Afviklingsformuen udgør en offentlig enhed efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), og at eksponeringer mod Afviklingsformuen 0-vægtes i henhold til forordningens artikel 116(4).

Finansiel Stabilitet har gennem de seneste år valgt at outsource dele af Afviklingsformuens og Garantiformuens midler til ekstern porteføljeforvaltning. Samlet set var der pr. 31. december 2021 placeret 11,1 mia. kr. under 3 eksterne porteføljemandater.

Den samlede eksterne forvaltede portefølje (11,1 mia. kr.) gav i 2021 et afkast på -82,5 mio. kr. (-0,74%) fordelt med 113,5 mio. kr. i renter og -196 mio. kr. i kurstab.

Det danske stats- og realkreditmarked var som andre europæiske rentemarkeder påvirket negativt af stigende renter gennem hele året 2021.

I foråret 2021 blev det danske realkreditmarked ramt af en stigning af den samlede varighed, grundet øget udstedelsesaktivtet i danske realkreditobligationer, hvilket i en periode har sænket købelysten hos udenlandske investorer. Ligeledes har 2021 budt på en stærk dansk krone mod euroen, hvilket har bidraget til forøgede afdækningsomkostninger for udenlandske investorer. Danmarks Nationalbank foretog en selvstændig dansk rentenedsættelse på 10 basispunkter af indskudsbevisrenten den 29. september 2021 med effekt fra den 1. oktober 2021. Rentenedsættelsen bidrog kortvarigt til et positivt afkast i oktober, men frygten for vedvarende inflation har bidraget til yderligere rentestigninger i 4. kvartal 2021.

Samlet set har den eksterne forvaltning siden etableringen i 2018 givet anledning til et afkast på -22,5 mio. kr., hvilket sammenholdt med en alternativ placering i Nationalbanken har givet et merafkast på 178,5 mio. kr.

Den 3. januar 2022 udbød Finansiel Stabilitet, til erstatning af de nuværende tre eksterne porteføljemandater, to nye eksterne porteføljemandater.

Udbud af nye porteføljemandater er især begrundet i et behov for tilpasning af benchmark og øget diversifikation. Forvaltningen under de nye mandater planlægges påbegyndt i 2. kvartal 2022.