Statsgarantiordning til udskiftning af olie- eller gasfyr
Finansiel Stabilitet 1. april 2023
Folketinget vedtog den 24. marts 2023 lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet. Loven trådte i kraft den 1. april 2023.
Statsgarantiordningen administreres af Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat. Nærmere information om statsgarantiordningen, herunder information vedrørende indgåelse af vilkårsaftale mellem ejendomskreditgivere og Finansiel Stabilitet, kan findes på Finansiel Stabilitets hjemmeside.
Vi medvirker til at sikre finansiel stabilitet i Danmark og er sikkerhedsnet, så virksomheder og borgere kan opretholde adgang til konti og finansielle services, såfremt en finansiel virksomhed kommer i alvorlig krise.